You are here

Plymovent

Med Plymovents produkter løser vi typisk opgaver som svejserøg-, autogen-, plasma- og laserskærerrøgudsugning, slibestøvsudsugning, olietågeudsugning, beton- og gipsstøvudsugning samt udstødningsgasudsugning. Nedenfor kan du se eksempler på nogle af de typiske løsninger.
 
 
Svejsning
Som global producent med et unikt produktprogram af sugearme, modulopbyggede filtre, automatiktavler og ventilatorer har Plymovent de bedste forudsætninger for at levere en komplet og skræddersyet løsning på alle typer af svejserøgudsugning. Med kvalitetssugearme på op til 8 meters længde kan selv meget store emner betjenes af en enkelt sugearm. Det modulopbyggede filter MDB kan skræddersyes, så det kan stå på meget lidt gulvplads og samtidig placeres steder, hvor der er meget lav lofthøjde. Automatikprogrammet indeholder bl.a. sensortænger for automatisk start af udsugningen, fuldautomatiske motorspjæld og frekvensomformere.
 
 
Skæring
Med en filterløsning fra Plymovent får du mange fordele. Det modulopbyggede filter kan tilpasses den enkelte opgave og sikre et korrekt filterareal, som er garant for lang levetid på filterpatronerne. Filterpatronerne kan leveres i mange varianter, og vil altid være tilpasset opgaven.
Det modulopbyggede filter MDB kan skræddersyes, så det kan stå på meget lidt gulvplads og samtidig placeres steder, hvor der er meget lav lofthøjde. Den typiske filterløsning til udsugning og filtrering af skærerøg behovstyres ved hjælp af en frekvensomformer og en tryktansmitter.
Derfor kan en konstant udsuget luftmængde sikres, selv om tryktabet over filteret varierer i takt med belastningen. Plymovent har stor erfaring med og mange referencer på alle typer skærerøgudsugning – herunder autogen-, laser-, plasma- og finplasmaskærerøg.
 
 
Bearbejdning
Plymovent kan med rette kalde sig markedsførende inden for filtrering af olietåge og olierøg i forbindelse med bearbejdning. Det modulopbyggede filter kan udrustes med 1-6 filtertrin og med flere typer af filter og filtermateriale alt efter opgavens art. Når der skal filtreres olietåge og/eller olierøg, er kunsten ikke – som mange tror – at holde en høj filtreringsgrad, men derimod at sikre en lang standtid (levetid) på filterelementerne, så drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne bliver lavest mulige. De mange kombinationsmuligheder for filtre på Plymovents olietågefiltre giver altid en optimal filterløsning, uanset om der arbejdes med traditionelle drejebænke eller de sidste nye højhastigheds-bearbejdningscentre, og uanset om der benyttes olie eller emulsion. Plymovent har lavet et særskilt katalog omhandlende bearbejdning. Du kan hente kataloget som pdf-fil under menupunktet Kataloger.
 
 
Udstødningsgas

Plymovents produktprogram for udstødningsgasudsugning dækker alle de typiske løsninger – og lidt til. Den traditionelle slangerulle kan leveres som både fjeder- og motordrevet. Både den fjederdrevne og den motordrevne slangerulle kan leveres som "bred" model, hvis der er brug for oprulning af lange udstødningsslanger. Køreskinnerne findes i fire forskellige modeller og kan udrustes med både manuelle og selvkørende skinnevogne.
Til udrykningskøretøjer (brandbiler, ambulancer m.v.) har Plymovent udviklet et unikt program bestående af tre forskellige skinner. På to af disse skinner kan der monteres pneumatiske mundstykker med automatisk afkobling.
Til bilfabrikkerne har Plymovent udviklet en fuldautomatisk rundbane, hvor skinnevognene selv kører tilbage til udgangspunktet, når den er afkoblet, hvilket sker automatisk.

Det samlede produktprogram omfatter også en lang række forskellige udstødningsslanger, mundstykker og automatikløsninger.