Central rengøringssystem for malerværkstederne på EUC Nordvestsjælland, Holbæk.
Dansk Procesventilation har leveret et centralt rengøringssystem
bestående af stål-rørsystem afsluttet med kraftige fjederbelastede klapventiler, hvortil rengøringsudstyr kan tilsluttes. Der er i alt 18 stk. klapventiler jævnt fordelt i de 4 lokaler på 2 etager. Rørsystemet er ført frem til centralenheden DC 11-module, hvor det grove og fine støv forudskilles og filtreres. Opsamling af støvet sker i en 60 liter container monteret under filteret. El-tavlen har indbygget PLC og styrer alle funktioner bl.a. pneumatisk filterrensefunktion. Anlægget startes ved hjælp af nøgleafbryder, så faglærerne kan styre, hvornår anlægget er i brug. Rengøringssystemet er dimensioneret for 4 samtidige brugere med ø38 mm rengøringsudstyr.