Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Centralt rengøringssystem på Københavns Tekniske Skole i Glostrup.
Centralt rengøringssystem for murerafdelingen.
Opgave:
Forbedring af arbejdsmiljøet for både ansatte og elever var udgangspunktet, da Københavns Tekniske Skole valgte at investere i et centralt rengøringssystem, som effektivt kunne fjerne støv fra gulvet. Skolen ønskede et stort anlæg, der kunne betjenes af 8 brugere samtidigt, og som kunne rengøre effektivt selv med 10 m lange slanger. Da rengøringssystemet skulle kunne fjerne store materiale mængder, ønskede skolen ligeledes udtømning i en container.
Løsning:
Dansk Procesventilation har leveret et centralt rengøringssystem bestående af et fast stålrørsystem afsluttet med kraftige fjederbelastede klapventiler, hvortil rengøringsudstyr kan tilsluttes. Der er i alt monteret 17 stk. klapventiler jævnt fordelt i de 2 murer-haller. Rørsystemet består af 5 hovedrør i Ø76 mm, som alle er ført direkte til forudskilleren F21000, hvor alt det grove materiale udskilles og opsamles i en tip-container. Filteret S34000 sikrer, at det eksterne emissionskrav overholdes og beskytter rengøringssystemets to turbo-pumper TRP50. Opsamling under filteret sker i plastsæk. El-tavlen med indbygget PLC, styrer alle systemets funktioner, bl.a. pneumatisk filterrensefunktion. Rengøringssystemet er dimensioneret for 8 samtidige brugere med Ø50 mm rengøringsudstyr.
Udstyr:
2 stk. TPR-50 Turbopumper 30 kW.
1 stk. S34000 Filter m/ pneum. rens.
1 stk. F21000 Forudskiller.
1 stk. El-tavle med Siemens PLC.
17 stk. Kraftige klapventiler.
8 stk. Gulvrengøringsudrustning.