Når du besøger vores website indsamles der oplysninger om dig, som bruges til at tilpasse og forbedre vores indhold og til at øge værdien af de annoncer, der vises på siden. Hvis du ikke ønsker, at der indsamles oplysninger, bør du slette dine cookies (se vejledning) og undlade videre brug af websitet. Nedenfor har vi uddybet, hvilke informationer der indsamles, deres formål og hvilke tredjeparter, der har adgang til dem.
Opgave:
Wewers Mørtel har investeret i en ny fuldautomatisk posepakke-maskine. Posepakke-maskinen har tre sugestudse, hvortil udsugning skal tilsluttes. Foruden punktudsugningen er der behov for rengøring af maskinen og området omkring maskinen. Da der ved posefejl kan opstå spild på op til 25 kg, pr. pose, er der behov for et kraftigt sug og mulighed for opsamling af store materialemængder.
Løsning:
Wewers har købt en Dustcontrol højvakuum centralenhed DC11-module med indbygget lyddæmpet turbopumpe, cyklonfilter med pneumatisk filterrens og udtømning i plastsæk samt styretavle med lille Siemens LOGO PLC. Før centralenheden er løsningens forudskiller F-8000 monteret på et højt og bredt stativ, så udtømning kan ske i bigbag placeret på en europalle. Forudskilleren har et ekstra mellemkammer på 80 liter og en pneumatisk udtømningsventil, som automatisk udtømmer i bigbaggen, hver gang anlægget stopper. Stålrørsystemet er forgrenet til de tre sugepunkter på maskinen og til et rengøringsudtag med klapventil. På rørsystemet til de tre sugepunkter til maskinen er der monteret et pneumatisk skydespjæld, som automatisk lukker, når klapventilen på rengøringsudtaget åbnes. Da løsningen bruges til punktudsugning, er løsningen forsynet med en lovpligtig kontrolanordning.
Udstyr:
1 stk. Dustcontrol DC 11-module, 11 kW.
1 stk. Dustcontrol F 8000 forudskiller med pneumatisk udtømningsventil Ø160 mm.
1 stk. Dustcontrol stål rørsystem Ø108/Ø76 mm med 3 stk. maskinudtag og 1 stk. kraftig klapventil med microswitch.
1 stk. Lovpligtig kontrolanordning.